MitoActive – et vidundermiddel??

Jeg har fået MitoActive anbefalet af en amerikansk læge jeg kender, som fortalte mig at det kunne være effektivt til kræftpatienter grundet det høje indhold af polyfenoler.(polyfenoler er en gruppe af antioxidanter, der findes i mange varianter af fødevarer). Siden har jeg gennemgået en god mængde forskning samt rådført mig med en top-dygtig fysiolog, der forsker i muskler og mitokondrier, som ligeledes kan bekræfte, at det kan have en positiv effekt på vores krop.mito2

Men hvad er MitoActive?

Ifølge varedeklarationen er MitoActive, et specialfremstillet koncentrat, baseret på videnskabeligt udvalgte sorter af ribs og solbær med højt polypehnolindhold, samt magnesium, som bidrager til at mindske træthed og udmattelse samt bidrager til et normalt energistofskifte og muskelfunktion.

Det er altså en meget koncentreret juice af solbær og ribs, som man dagligt skal drikke et lille shot af (ml. 20-35 ml). Smagen er meget meget kraftig af solbær og ribs og konsistensen minder om ufortyndet saftevand. Det smager ikke grimt, men det smager blot meget af bær.

Under anvendelse af produktet står følgende: 

Kan anvendes af alle som ønsker at modvirke træthed og udmattelse eller arbejde med deres muskelfunktion, herunder udøvere af fysisk krævende aktivitet. Læs evt. mere: www.mitoactive.eu

Hvorfor vil jeg anbefale MitoActive?

Det vil jeg fordi det er et ret spændende og enestående produkt og sammensætningen af de virksomme bær, der er sprængtfyldt med antioxidanter, kan have en positiv effekt på vores helbred.

solbaer-pMan kan selvfølgelig godt spise en masse polyfenoler og vi får dem da også dagligt tilført via vores kost. Men polyfenol-indholdet varierer meget afhængig af kostens sammensætning – lige fra nul til 1 gram om dagen og det kan være svært, særligt i vinterhalvåret, at opnå en virksom mængde. Derfor kan det være en god løsning, at tage et dagligt tilskud af MitoActive, særligt for dem, der ønsker at gøre lidt mere for deres helbred og krop. Og man kan eksempelvis blot vælge at tage det i vinterhalvåret, hvis man ellers er sund og rask.

ribs

Fysisk aktivitet. Ifølge holdet bag MitoActive, får mere end 75% mere eller meget mere overskud i deres sport, ved indtagelse af dette vidundermiddel.

Om dette er rigtig ved jeg ikke. Men hvis jeg sammenholder dette udsagn med forskningen, er der da også noget der tyder på, at eksempelvis solbær (ribes nigrum L), grundet de naturlige kemiske stoffer (herunder polyfenoler) kan forhindre muskelskader og inflammation. I et studie publiceret i British Journal og Nutrition, fandt man at de forsøgsdeltagere, der indtog solbær ekstrakt (tilsvarende MitoActive) havde reduceret tegn på oxidativ stress i musklerne efter hård fysisk belastning. (Oxidativt stress kan kort defineres som en forstyrrelse i balancen mellem frie radikaler i kroppen og antioxidanter). Det er ikke ualmindeligt, at man i forbindelse med hård fysisk aktivitet, kan fremprovokere lettere inflammation men altså også oxidativ stress. I sådanne tilfælde har antioxidanter og polyfenoler en gavnlig effekt på restitueringen af kroppen.

Men også vores miljø, forurening, solstråler og cigaretrøg kan generere frie radikaler og skabe Oxidativ stress og i disse tilfælde vil det også have en gavnlig effekt.

Kræft og andre sygdomme

En kost der er rig på bær og frugt menes at have en reducerende effekt på risikoen for udvikling af kræft. I et studie fandt Dominique(se nedestående studie) og kollegaer således, at ekstrakt fra 13 forskellige bær, herunder solbær og ribs, kunne hæmme proliferationen (celledelingen) af 5 forskellige typer af kræftceller. Resultatet illustrerer altså, at bær ekstrakt kan have en potentiel kræftforebyggende effekt og det dermed er nyttigt, at indtage en række bær i sin daglige kost eller indtage det via et bær-ekstrakt. (“Inhibition of cancer cell proliferation and suppression og TBF-induced activation og NFκB by Edible Berry Juice af Dominique Boivin et al. Anticancer research 27; 937-948(2007))

I et andet studie fandt et hold kinesiske forskere, at solbær ekstrakt kunne hæmme celledelingen hos patienter med kræft i maven, samt at cellerne blev mindre og der forekom apoptose (celleselvmord), hvilket var med til at mindske selve kræften og spredningen. (”Radical scavenging activity of black currant (Ribes nigrum L.) extract and its inhibitory effect on gastric cancer cell proliferation via induction of apoptosis” Af Na Jia et al. Journal of Functional Foods, Vol. 4, issue 1, January 2012, Pages 382–390)

I et japansk forsøg, også med solbær ekstrakt, fandt man en positiv effekt på influenza (type A og B). Forsøget viste, at hvis cellerne blev påvirket med ekstraktet, kunne det hæmme virussen fra at blive frigivet fra de/den inficerede celle, hvilket betød at virussen ikke bredte sig. (”Anti-influenza virus activity of crude extract of Ribes nigrum L”. af Yoko M. Knox et al. Phytotherapy Reserch, vol. 17, Issue 2, side 120-122, Feb. 2003).

I forhold til Astma, har nogle forskere fra New Zealand fundet, at sammensætningen i solbær kan hjælpe vejrtrækningen i visse typer af astma. Foreløbige undersøgelser har vist, at stoffet kan reducere lungebetændelse og minimere betændelsesreaktioner. Forskerne konstaterede, at den komponent, epigallaokatekin – en kendt antioxidant og en vigtig del af proanthocyanidins fundet i solbærmito1

 

Opsumering på det jeg har læst omkring bær, polyfenoler og antioxidanter

Der er så mange studier og så mange forskningsresultater, men der er desværre endnu ikke nogen endegyldig evidens for, at bær eller bær-ekstrakt (MitoActive) HAR en virkning på en lang række sygdomme. Mange af de studier jeg har gennemgået afslutter da også deres konklusion med, at der mangler mere forskning på området.

Derfor kan jeg heller ikke sige eller påstå, at det virker eller er et vidundermiddel, men blot at jeg finder det enormt interessant og i hvert fald selv tager et dagligt shot, da det har en positiv effekt på vores sundhed generelt – det er i hvert fald IKKE forkert at påstå!

Når jeg har taget MitoActive i lidt over en måned, vil jeg vende tilbage med en vurdering omkring effekten af MitoActive. Om ikke andet på min sportslige præsentation, som selvfølgelig blot er på et hyggeplan men alligevel bliver til lidt over 100 km løb om måneden. Det er trods alt på den baggrund, holdet bag MitoActive, forsøger at sælge deres produkt.

 

 

 

Scroll to Top