diet-food-Shirataki-nudeln

Diet pasta – nul kalorier

Folk der har mødt mig ved godt, at jeg absolut IKKE er til lette løsninger i forhold til vægttab. At jeg ikke tror på lyn-slankekure eller lightprodukter, men at jeg derimod tror på kostomlægning og fornuftige måltider.

blank

Men jeg må indrømme, at jeg synes at det her Diet pasta er ret sjovt og et godt alternativ til almindeligt pasta. Jeg stiftede bekendtskab med det, fordi en af mine klienter havde taget det med til en af vores konsultationer, for at få min mening om det. Jeg har ikke set det i almindelige butikker, men ved man kan købe det i Inco eller over nettet.

Men hvad er det så, det her Zero pasta?

Pastaen eller nudlerne er lavet af vandopløselige fibre (glucomannan fibre)der kommer fra Konjak roden. I industrien bruger man det ofte som fortykningsmiddel, men nu har man altså også fundet ud af at bruge det som pasta/nudler.  Det kan være et sjovt alternativ til almindelig pasta, men man skal være opmærksom på at det ikke har nogen smag overhovedet. Det positive er at det nærmest intet indeholder og at der er meget få kulhydrater i. Det er nemt at tilberede, det skal blot skylles grundigt under koldt vand og herefter varmes op.

Mulige bivirkninger

De kendte bivirkninger man har fundet ved indtagelsen af glucomannan, er primært oppustet mave, mavepine eller diarre. Enkelte studier nævner også en mulig interaktion med glucomannan og medicin, hvorfor de anbefaler at man taler med sin læge før indtagelse. I de tilfælde har roden været brugt som et aktivt kosttilskud, til at sænke blodsukkeret og kolesterolniveauet.

Vil jeg anbefale det?

Det vil jeg bestemt. Jeg synes det var ret lækkert og fik ingen bivirkninger af det. Men som så meget andet, vil jeg anbefale det med måde og ikke pludselig kun spise dette morgen, middag og aften. Men at man spiser det et par gange om ugen ser jeg ingen problemer i.

Jeg lavede det selv som en salat (som man kan se en video af på facebook eller instagram) med friske krydderurter og kylling – det var super lækkert og smagsfuldt.

Scroll to Top