Er morgenmaden det vigtigste måltid på dagen?

Er morgenmad det vigtigste måltid på dagen?

Det er der faktisk ikke noget klart videnskabeligt belæg for, for de studier der er lavet omkring dette måltid, peger i forskellige retninger.blank

Der er dog meget der tyder på, at når det gælder morgenmad til børn, har det en positiv betydning for deres læring, særligt for de yngre børn (se link til rapport nederst).

Er morgenmaden det vigtigste måltid på dagen?
Er morgenmaden det vigtigste måltid på dagen?

Jeg plejer at anbefale at spise morgenmad, mest fordi jeg har mødt rigtig mange mennesker, der skipper det og så alligevel går rundt og er små-sultne og spiser alt muligt inden frokosten. Men er man typen, ligesom mig selv, der ikke er sulten før et par timer efter man er vågnet, kan man måske skubbe sin morgenmad, hvis det er muligt. Da jeg arbejde i psykiatrien, lavede jeg hver morgen en omelet og tog med eller købte en Cheasy skyr på vejen og så spiste jeg ellers min morgenmad, mens jeg tjekkede dagens mail. Det fungerede vildt fint for mig og gjorde også, at jeg så rykkede min frokost en times tid.

Det bedste man kan spise om morgen, er det der giver den bedste mæthed lige netop for dig. Personligt er jeg helt klart mest til omelet efterfulgt af en proteinbolle(aktiv fra Kohberg) med pålæg eller skyr. Men her er et par forskellige bud samt energiindtaget. (det er beregnet til en kvinde med stillesiddende job)

blank

 

150g Skyr + 45g granola/mysli bidrager med 296 kcal, 18,9g protein, 28,7g kulhydrat og 9g fedt. Vælges denne morgenmad kan man sagtens drikke en latte eller et gals juice eller snuppe et stk. frugt også.

blank

2 stk. hjemmebagte pandekager uden noget samt 1 banan giver 265 kcal, 8,2g protein, 38g kulhydrat og 8,3g fedt. Hvis du vælger at spise dine pandekager med lidt syltetøj “koster” det yderligere 55 kcal.

blank

Den klassiske morgenmad, som er blevet udskældt af mange inden for de sidste par år, men som jeg synes er et mega fornuftigt morgenmåltid, er havregryn med mælk og rosiner. I en portion på 1 dl havregryn med minimælk og med 1 spsk. rosiner samt 1 stk. banan er der: 314 kcal, 12g protein, 55g kulhydrat og 3,5 g fedt.

Det er da i virkeligheden slet ikke så slemt som “de” siger:-)

Hos de fleste er havgryn et nemt måltid, der mætter godt og så bidrager det til mange kostfibre og der er godt for vores mave- tarmsystem.

Sidst men ikke mindst er der brød med smør og ost samt 1 banan. blankDet kan variere meget, hvilken type brød den enkelte vælger. I dette eksempel er det grovbrød, det der typisk serveres til fællesmorgenmaden på jobbet.

Her ses 1 stk. grovbrød (50g) med smør, 1 stk. ost samt 1 stk. banan. Det giver 332 kcal 8,7g protein, 48g kulhydrat og 13g fedt.

Selvom det er et meget sparsom bud på forskellige typer af morgenmad, håber jeg alligevel det kan give et billede af mængder og indhold.

 

 

Kostens betydning for læring og adfærd hos børn.(http://nexs.ku.dk/formidling/udgivelser/rapporter/rapporter-tidligere/2009/kost-laering/kost-laering.pdf)

Scroll to Top