Ferietid og morgenmad

buffet3buffet

Det er ferietid og mange er ude at rejse.

Her på det sidste, har jeg fået mange spørgsmål og mange mails, om folk der synes det er svært at være på ferie og samtidig holde den slanke linje eller bibeholde en diæt.

Jeg vil derfor forsøge at komme med lidt generelle råd til, hvordan man kan vælge fornuftigt selv så der måske er mange valg og buffeter der bugner af lækkerier.

  • For det første skal man simpelthen lade være med liiiiiige at smage lidt på det hele, for lidt af det hele bliver alligevel til meget i den sidste ende.
  • Det kan også være også være en god idé, på forhånd at have besluttet hvad man skal kaste sig over – æg og bacon? Yoghurt og mysli? Brød og ost?
  • Hvis man er på slankekur og gerne vil fortsætte sit vægttab under sin ferie, kan man også slå morgenmad og frokost sammen, således at man blot spiser morgenmaden lidt senere end normalt. Eller spise en tidlig frokost.
  • Drik gerne vand til morgenmaden og frokosten (udover kaffe og the), du sparer kalorier men bibeholder også en god væskebalance – husk 2 liter vand dagligt:-)

Med undgangspunkt i billederne ovenfor kunne en fornuftig og en ufornuftig tallerken se således ud:

tallerken2kage

Fornuftig tallerken: Ca. 2 store spsk. røræg, 3 stk. bacon, 2 spsk. tomat salat, 2-3 spsk. bagte grøntsager. Det bidrager med 265 kcal, 13g protein, 9,8g kulhydrat og 22g fedt. Ufornuftig tallerken: 1 stk. chokoladekage og en lille amerikanskpandekage med sirup. Bidrager med 385 kcal, 3,8g protein, 52g kulhydrat og 18g fedt. Der er IKKE medregnet drikkevarer, men kunne være kaffe med lidt mælk og vand, hvis man ville vælge kalorielet.

Er man på ferie, hvor der ikke er buffet men hvor man bestiller a la carte, kunne følgende være en mulighed

morgenmad a la carteOmelet med skinke, ost og en grøn salat; Energiindhold ca. 380 kcal, 29g protein, 13g kulhydrat og 24g fedt. Eller yoghurt natural med frisk frugt – Energifordeling ca. 205 kcal, 8,9g protein, 26g kulhydrat og 8,1g fedt

I ovenstående tilfælde, vil omeletten være et super godt bud, hvis man ønsker at slå morgenmad og frokost sammen. Yoghurten ville ikke kun mætte nok, henover en hel dag men er et godt bud på et let morgenmad.

Rigtig god sommer og ferie.

Del dette indlæg

FÅ 7 TIPS TIL AT KOMME SUNDT

OG LETTERE IGENNEM HVERDAGEN

Tilmeld dig

mit nyhedsbrev

Scroll til toppen