Ferietid

Der er virkelig gået ferien i den, både for mig, men også for mange af mine klienter. Hos nogle kan det (til stor frustration) ses på vægten, hos andre er udskejelserne ikke så store, at det har en betydning.IMG_7769.JPG

Men hvad skal man stille op, hvis man gerne vil komme igennem den sidste del af sommeren og sin ferie, uden for mange ekstra kilo på sidebenene?

Min erfaring er, at de fleste enten drikker for meget alkohol eller også spiser de for mange is og andre lækkerier – eller begge dele og det er dét, der gør at vægten øges.

Generelt skal man huske, at ALT “koster” og hvis man ønsker at holde sin vægt, bliver man nødt til at tage nogle valg – altså enten kan man hygge sig med kold hvidvin eller også store is og jordbær med fløde. Begge dele går ikke og derfor må man vælge det, der betyder mest for én. Personligt er jeg helt klart mest til Aperol og vin og derfor er jeg ikke den store dessert eller is-spiser, men vil langt heller have en Aperol og et par saltede mandler end en stor is. Dermed ikke sagt at jeg ikke kan lide is eller aldrig spiser det, jeg prioriterer bare oftest et gals vin. Men sådan er vi jo heldigvis så forskellige.

IMG_7465

Tips til hotelopholdet

Inden du går ned til morgenbuffeten, skal du tage en beslutning om hvad du vil vælge at spise. Vælg gerne æg, lidt bacon og grønt eller frugt og yoghurt (naturel) eller groft brød med pålæg a la skinke, laks og grønt. Drik kaffe, the og vand til.

 

  • Frokosten må gerne bestå af masser af grønt samt kød, fisk eller fjerkræ. Er dette også buffet, gør du klog i at tænke over hvad du har lyst til at spise, inden du præsenteres for alle fristelserne.
  • Aftensmaden må ligeledes gerne bestå af masser af grønt, kød, fisk og fjerkræ og lidt ris, pasta eller kartofler.
  • Som hovedregel kan man spise ca. 1 spsk. dressing til sin salat og 1-2 spsk. sovs til sin hovedret.

Vælger man at spise som overstående, er der plads til enten et par glas vin eller en lækker dessert/is

Tips til ferier hjemme eller i ferielejligheder

  • Spis den morgenmad du plejer at spise eller spis en brunch, hvor du måske så spiser lidt flere lækkerier, men så har du jo også slået morgenmad og frokost sammen
  • Har du spist en brunch kan du nøjes med et let mellemmåltid
  • Drik rigeligt vand eller danskvand
  • Sørg for at have masser af lækre frugter og bær – vandmelon der er skåret, jordbær og blåbær der er skyllet osv. Herved indbydes det langt mere til, at man lige snupper et stk. frugt fremfor lidt chips, slik, is eller hvad der nu kan friste.
  • Aftensmaden kan nemt bestå af grillet kød, fisk eller fjerkræ samt lækre fyldige salater
  • Undgå for meget brød til måltiderne

Spiser du fornuftigt i løbet af dagen, vil der også være plads til lækkerier eller et glas vin i ny og næ

menukort.jpg

Tips til når du spiser på restaurant

  • Undgå at spise brødet, som de altid sætter på bordet
  • Drik masser af vand eller vand med brus
  • Bestiller du forret og hovedret, gå da efter de lettere retter a la tuntatar med avokado og en steak eller et stk. fisk med tilbehør og så bestiller du en salat on the side, som du spiser i stedet for de fritter der måske følger med.
  • Har du lyst til at smage mere forskeliget, så bestil et par forretter og noget grønt – så er der også plads til en lille dessert eller noget god vin

 

Det er måske nogle ret banale råd

Men det virker, så hvis du følger dem, vil du ikke opleve det store vægtudsvig resten af sommeren. Hvis du sidder og tænker, at det simpelthen bliver for kedeligt, jamen så giv den gas og gå all in!! Det handler jo i bund og grund om, at vi skal have det rart og godt med det vi gør.

FORTSAT GOD SOMMER  

Scroll to Top