Fiskeolie versus planteolie – den store forskel.

fiskeoliesløjfepiller fiskeolie

Det jeg nok allermest taler om, når samtalen falder på ernæring og kosttilskud er FISKEOLIE. Jeg skrev speciale om fiskeolie (fiskeolies indvirkning på og lungekræftpatienter i aktiv behandling) og lungekræftpatienter på universitet og har siden da, nok prædiket rimelig meget om fiskeolies vidunderlige effekt på mennesker – hvad enten de er syge eller raske.

Jeg tager det selv, min mand tager det, mine børn får det og mange i min omgangskreds er begyndt at tage det, foruden alle dem jeg møder på min vej qua mit faglige virke.

Fiskeolie ER fantastisk.

Der forskes rigtig meget i fiskeolie og det har man gjort i mange, mange år. Faktisk er der studier helt tilbage fra 1920’erne, hvor man undersøgte fiskeolies indvirkning på patienter med kakeksi. Og som jeg også har nævnt i et af mine tidligere indlæg, brugte man det også mod engelskesyge tilbage i 1800-tallet.

Så fiskeolie er altså ikke det ”nye sorte” men noget man, med god grund, har taget i hundrede af år.

I dette indlæg, vil jeg ikke komme så meget i dybden med den biokemiske effekt, altså hvad der sker i kroppen når vi indtager det og hvor der virker(det vil komme i et andet indlæg), men mere bare slå et slag for fiskeolie kontra vegetabilsk olie så som olie fra hørfrø, chiafrø, valnødder osv. 

For der findes selvfølgelig også andre måder, at man kan få omega-3 på, som ikke nødvendigvis indebære fisk. Altså omega-3 fra vegetabilsker så som fra frø og nødder. Men det er vigtigt at holde for øje, at der skelnes mellem langkædede fedtsyrer og meget langkædede fedtsyrer, hvoraf de sidste er de sundeste og altså kun findes i fisk.

Der findes også langkædede fedtsyrer i planter, men det er meget omdiskuteret, om de i tilstrækkelig mængde kan omdannes i kroppen til de meget lange kæder da det kræver tilstedeværelsen af et enzym kaldet Delta-6-desaturase.

Ofte ser man på forskellige planteolier, at de reklamerer for den super gavnlige effekt olierne har, med deres høje indhold af omge-3, men det er altså ikke nødvendigvis hele sandheden. Man skal i hvert falde gøre op med sig selv, om man tager et givent produkt, fordi man gerne vil have den samme effekt som hvis man tog fiskeolie. Er det tilfældet, bliver man både snydt og skuffet.

Et eksempel kunne være de meget populærere Chia frø. Jeg møder mange mennesker i min praksis, der glad fortæller at de dagligt spiser Chia frø bl.a. for at få den gavnlig effekt af omega-3. Og så behøver de jo ikke at spise fisk?!!

Og det kan jeg faktisk godt forstå, for mange steder står der, at Chia frø indeholder flere Omega-3 fedtsyrer end laks per 100g. Men de omega-3 fedtsyrer Chia frø indeholder er primært Alfa-linolensyre (ALA), hvilket slet ikke er lige så gavnligt, som man lige umiddelbart tror. For ALA er nemlig nødt til at blive omdannet til de aktive former, Eikosapentaensyrer (EPA) og dokosahexaensyre (DHA), før det kan anvendes i kroppen. Og så er vi tilbage til det førnævnte enzym Delta-6-desaturase, som vi ikke har vanvittig meget af i kroppen og som vi har mindre af jo ældre vi bliver og desto mere stressede vi er. Det er faktisk kun mellem 6-11% der kan/bliver konverteret. Så det er altså en lidt ineffektiv proces at konverterer ALA til de aktive EPA og DHA(og særligt DHA).

Så, hvis der på en vegetabilsk olie eller produkt står omega-3, kan det altså både være langkædede eller kortere fedtsyrekæder og der er ingen evidens for, at de kortere fedtsyrekæder har den samme fantastiske virkning som de lange (EPA og DHA).

Men er det de gavnlige og veldokumenteret fedtsyrer EPA og DHA man er ude efter, er fiskeolie altså den eneste kilde hertil.

Jeg ved godt mange siger det smager grimt og er svært at få ned, men der findes fif. 

Den bedste olie på markedet, er efter min mening Nordic Naturals Omega-3, da den både er op-koncentreret, oprenset og smager godt i forhold til andre fiskeolier.  Den kan købes på nettet eller hos Matas og i Helsekosten.

Hvordan tager jeg olien

Personligt tager jeg den altid om aften inden jeg går i seng, for hvis jeg så skulle få et opstød sover jeg og så opdager jeg ikke den evt. grimme smag. Når jeg tager den, har jeg altid enten lidt vand med citronsaft i eller en citronskive klar, således at jeg på intet tidspunkt får smagen eller konsistensen af olien. Jeg må heller lige nævne, at både mine børn og mand tager den uden problemer og uden at ”skylle” efter.

Men her er et lille klip af hvordan jeg gør inden sengetid.

[wpvideo fHwptvA0]


Kan man slet ikke få fiskeolie ned, er soft gel fiskeoliepiller selvfølgelig også en mulighed. Der er bare frygtelig stor forskel på, hvor meget omega-3, EPA og DHA man får, ved at tage 1 spsk. fiskeolie kontra 2 stk. soft gel pillerne. Man skal faktisk tage mellem 9-14 stk. soft gel piller, for at få samme dosis som ved en spsk. Nordic Naturals Omega-3 fiskeolie. Tager man Nordic naturals omega-3 soft gel piller, kan man “nøjes” med 9 stk. Men så mange kan man slet ikke tage, for så kan man få problemer med maven pga. det gelatine der omslutter pillerne, så det vil jeg fraråde.

2 stk. soft gel piller (Nordic Naturals) bidrager med: 690 mg omega-3, 330 mg EPA og 220 mg DHA, hvorimod 1 spsk. fiskeolie giver 3200 mg omega-3, 1500 mg EPA og 1100 mg DHA.

Vælger man alligevel soft gel pillerne, vil jeg anbefale at tage 2 stk. morgen og 2 stk. aften.

Scroll to Top