groenkaal2

Grønkål

Jeg elsker grønkål og den sprøde fornemmelse det er at få i munden.

Det er super sundt, indholder kun 49 kcal, 4,7g protein, 6,2g kostfibre og 1,2g fedt pr 100g.

Grønkål har et godt indeholder af B-, C- og K-vitamin, samt folat, zink og jod. Det har en flot mængde jern og indholder desuden næsten dobbelt så meget calcium (219 mg) som letmælk (123 mg)

Så få gerne grønkålen på bordet og nyd godt af den sunde spise.

Husk at skylde grønkålen rigtig grundigt, da der nemt kan gemme sig sand i de krøllede blade. Man kan enten spise grønkålen finthakket og råt eller man kan overhælde bladene  med lidt kogende vand eller blanchere dem let. Det er smag og behag. Personligt foretrækker jeg den helt rå.

Her er to super nemme og lækre opskrifter på salat af grønkål samt en pastaret med grønkålspesto

Grønkål med æble og gulerod

ca. 1-2 portioner

125g grønkål

1-2 store gulerødder

1 lille æble

Marinade: 1 spsk. olie, 2-3 spsk. balsamico eddike, 1 tsk. sennep, salt og peber og evt. 1/2 tsk. sukker. Der skal bruges 2 spsk. marinade til salaten.

Grønkålen snittes meget fint, gulerødderne skrælles og de lange skræller blandes i salaten. Æblet skæres i små tern og blandes ligeledes i. Tilsidst vendes marinaden i salaten. (kan pyntes med pinjekerner)

Energiindhold for hele salaten: 302 kcal, 7,7g protein,  og 16g fedt

Grønkål med honningmelon og bacon

1-2 portioner

125 g grønkål

100g honningmelon

7 skriver bacon – ca. 70-80g

Dressing: 1 spsk. creme fraiche 5%, 1 spsk hvidvinseddike, 1 tsk. akaciehonning, salt og peber.

Grønkålen snittes meget fint og melonen skæres i små tern. Bacon skæres i små fine strimler eller stykker og steges sprødes. Bland grønkål, melon og dressing og de fleste af baconstykkerne. De sidste stykker bacon drysses over salaten som pynt.

Energiindhold for hele salaten: 296 kcal, 178g protein og 17,5g fedt

Pasta med grønkålspesto

2 personer

ca. 200-250g frisk pasta

pesto

½ dl. basilikum

½ bundt bredbladet persille

200g grønkål

½ dl. mandler

1 fed hvidløg

saft og skal af en citron

ca . 2 spsk. – ½ dl. olie

Rens og orden de friske krydderurter og dup dem i et viskestykke, så de ikke er våde. Giv kålen et hurtigt opkog i kogende vand i ca. 1 min. Tag grønkålen op af vandet og kom den straks i et isbad for at stoppe kogningsprocessen. Dup herefter grønkålen tør i et viskestykke. Hak mandlerne i en blender eller foodprocessor til de har en ensartet størrelse. Tilsæt hvidløg, olie, skal og saften af citronen. Tilsæt de friske krydderurter og grønkålen og blend det hele sammen til en ensartet konsistens. Smag til med salt og peber og bland der herefter med den kogte pasta

Del dette indlæg

Del på facebook
Del på linkedin
Del på email

FÅ 7 TIPS TIL AT KOMME SUNDT

OG LETTERE IGENNEM JULEN

Tilmeld dig

mit nyhedsbrev

Scroll til toppen