kogebog220131

Kosttilskud

Der er delte meninger om kosttilskud, nogle sværger til dem mens andre mener, at det er unødvendigt og spild af penge.

Der findes enormt mange kosttilskud, mærker af vitaminer og mineraler og gode olier der efter sigende kan hjælpe på det meste.

Men om det har en effekt (på en gennemsnits dansker) eller ej, er ofte til stor debat i medierne. Undersøgelser af danskernes kostvaner viser, at de fleste af os spiser så varieret kost, at vi er dækket fornuftigt ind. Alligevel er danskerne, blandt de største forbruger af kosttilskud i Europa.

Personligt anbefaler jeg altid underernærede klienter, kræftpatienter samt folk på en energireducerede diæt (slankekur), at tage minimum en vitaminpille dagligt samt eventuelt andre kosttilskud.  For netop denne gruppe mennesker, har ofte et langt mindre fødeindtag end den generelle befolkning og derved får de IKKE deres daglige behov for vitaminer og mineraler dækket gennem deres kost.

kosttilskud1Personligt sværger jeg til Vita Biosa, Fiskeolie samt D-vitamin, men er fornyeligt gået hen og blevet glad for et dagligt tilskud af Mito Active også.

Vita biosa er et probiotika, som indeholder levende mikroorganismer i tilstrækkeligt antal, til at kunne ændre tarmfloraen henimod et mere positivt og harmonisk miljø. Hvis man opnår en bedre balance i  tarmfloraen, kan man også fremme ens sundhed og generelle velvære. Mange mennesker døjer med fordøjelsesproblemer, luft i maven, diarré og oppustethed og dette kan muligvis forbedres, ved indtagelse af et probiotika. Får man rigtig meget medicin, enten kortvarigt eller langvarigt, kan dette også have en negativ effekt på vores mave-tarm system og her kan et probiotika altså også have en super gavnlig effekt.  Jeg er svært glad for Vita Biosa og tager det morgen og aften og kan virkelig mærke en forskel. Jeg får også rigtig mange positive tilbagemeldinger, fra de klienter jeg anbefaler det til.fiskeolie

Fiskeolie – Nordic Naturals Omega-3, som efter min mening en af de bedste fiskeolier på markedet. Den smager ikke (særlig) grimt og har en høj koncentration af EPA (eicosapentaensyre) og DHA (docosahexaensyre), som er blandt de virksomme og vigtigste omega-3 fedtsyrer. Jeg skrev speciale om fiskeolies effekt på lungekræftpatienter i aktiv kemo-behandling på universitet og kan tale i rigtig lang tid om fiskeolie og dets fantastisk effekt. Men det vil jeg ikke gøre nu. I stedet vil jeg blot sige, at der ikke er dét fiskeolie ikke er godt for (alle kroppens celler, immunsystemet, ømme led og knogler, tørhed, irriterede slimhinder, astma, mange typer eksem osv. osv), og derfor kan jeg varmt anbefale et tilskud af fiskeolie…..ligesom i de gode gamle dage.

D-vitamin kan være rigtig svær at få dækket gennem sin kost, hvis ikke man spiser en del æg og fede fisk dagligt. (det findes selvfølgelig også i kød, mælk og fedtstoffer, men det er ved Gud ikke særlig meget). I sommerhalvåret kan vi danne D-vitamin i huden, gennem solens ultraviolette (UVB) stråler.  Det afhænger selvfølgelig af, hvor stærk solens stråling er, hvor lang tid du opholder dig i solen og hvorvidt du har solcreme på eller ej.  Så jeg vil i hvertfald anbefale, at man tager et dagligt tilskud D-vitamin fra september til maj, hvor solens UVB stråler ikke er kraftige nok til at vi kan danne D-vitamin i huden.

Mito Active skrev jeg første gang om d. 4 februar 2016. Her ville jeg teste det i en periode og derefter vende tilbage og dele mine erfaringer og oplevelser. Det har I stadigvæk til gode og jeg skal nok snart få det gjort. Mito Active er en koncentration af en særlig sort af solbær (Ribes nigrum L) og en særlig sort af ribs (Ribes Rubrum L) og smager mest af alt, af meget koncentreret saft. I forhold til den forskning der er fortaget omkring de to typer bær der er i produktet, burde det have en effekt på ens fysiske præstationer, ens cellestofskifte, immunsystem og generalle sundhed. De to typer bær der er benyttet i produktet, er om ikke andet super, super sunde og spækket med anti-oxidanter, herunder Polyfenoler.

Jeg vil lige, for en god ordens skyld, tilføje at jeg IKKE har noget samarbejde med nogle producenter, får nogle penge eller noget andet, for at nævne de tre produkter. Jeg nævner dem udelukket fordi jeg synes de er blandt de bedste på markedet.

Scroll to Top