Kræfthæmmende stoffer og Top-10 listen

”Lad maden være din medicin, og medicinen være din mad” sådan skrev den græske læge Hippokrates (460-377 f. Kr.) helt tilbage til oldtiden.

Men kan det nu være rigtigt og er der hold i det?

Hvis vi tager et kost tilbageblik gennem historien, vil vi se at der faktisk var flere episoder, hvor forskellige fødevarer blev brugt til at kurere sygdomme og lidelser med. Eksempelvis var torskelevertran i 1800-tallet kendt som mirakelkur mod blandt andet engelsk syge, der gjorde knoglerne hos især børn bløde og bøjelige. Sygdommen skyldtes mangel på D-vitamin og ved at spise levertran kunne sygdommen altså både forebygges og kureres. Derfor fortsatte man faktisk med at give børn en spiseskefuld levertran dagligt, indtil i starten af 60’erne, hvor man desværre lagde denne fantastisk tradition på hylden. Også skørbrug, som opstår pga. mangel på C-vitamin var tidligere ofte en dødelig folkesygdom, der optrådte om vinteren, ved hungersnød og på lange sørejser. Men i midten af 1700-tallet fandt man, at C-vitamin kunne kurere dette, hvorfor det eksempelvis blev fast kutyme, at have citrusfrugter om bord på længere sejladser i 1800-tallet.

I dag er det efterhånden velkendt, at en kost, der er rig på frugt og grøntsager, har en beskyttende effekt på udviklingen af en lang række velfærdssygdomme, herunder kræft. Der har været mange teorier om hvilke stoffer, der bidrager til den sundhedsfremmende effekt af et højt indtag af grøntsager. Der findes nok ikke noget enkelt svar, men det skyldes nok en kombination af mange faktorer. Betragter man en grøntsag isoleret, er det muligt i nogle tilfælde at komme med mere entydige svar som eksempelvis de kræfthæmmende stoffer der findes i store mængder i bl.a. kål-familien.

I dag omtaler vi den sundhedsfremmende effekt i form af de Bioaktive/kræfthæmmende stoffer, der bl.a. findes naturligt i planter,  fisk og skalddyr og visse surmælksprodukter. Teorien bag disse stoffer er, at hvis man spiser flere af de fødevarer, der har kræfthæmmende egenskaber, kan man bekæmpe kræftknuder, mens de er små og muligvis forhindre deres vækst. Desuden menes de også at kunne påvirke eller beskytte forskellige signalveje, samt beskytte cellernes DNA. De biokemiske processer er forholdsvis komplicerede og forskellige alt efter fødevaren, hvorfor jeg kun kort omtaler dette. Ønsker man mere viden, kan jeg varmt anbefale “Kost mod kræft” Af Richard Béliveau og Denis Gingras. Den er let forståelig og har nogle fantastisk illustrationer.bog

Broccoli er en af de mere velundersøgte grøntsager, der med sine glucosinolater, har en positiv indvirkning på flere kræftformer. Glucosinolater er en gruppe af svovlholdige forbindelser, som findes i store doser i alle grøntsager i kål-familien, og menes altså at indeholde flere vigtige kræfthæmmende stoffer, der forhaler kræftudviklingen ved at beskytte cellerne mod beskadigelse. Broccoli, rosenkål og grønkål, er blandt nogle af de grøntsager, der indeholder flest kræfthæmmende molekyler. For at få den bedste effekt, bør disse grøntager spises rå og tygges grundigt, da de virksomme stoffer frigives i tyggeprocessen.

Tomat er også en meget velundersøgt og vigtig grøntsag i kampen mod kræft, da den indeholder vigtige antioxidanter som lycopen (det røde farvestof i tomatens skal og tilhøre en stor gruppe carotenoider), fenoler, C-vitamin og kalium. Lycopen er særlig koncentreret i skallen af tomaten og derfor er der faktisk størst koncentration af dette i tomatpurre, tomatjuice, flåede tomater osv. Altså tilberedte tomater.

frugt

I tabellen ovenover ses nogle af de positive egenskaber de kræfthæmmende stoffer menes at have. (fra bogen “Kost mod kræft” af Richard Béliveau & Denis Gingras)

Bær, så som hindbær, brombær, jordbær, blåbær og tranebær, menes også at indeholde en del kræfthæmmende stoffer, i form af polyfenoler og antioxidanter, som kan have en positiv effekt på kræft. Man kan spise bær hele året rundt, da frosne bær er ganske udemærket ovenpå sin havregrød eksempelvis, og beholder sin kræfthæmmende effekt selv så de har været frosset.

Men der findes altså rigtig mange frugter og grøntsager, der har disse kræfthæmmende egenskaber. Jeg har lavet en lille top-10 liste, for at give et nemt og godt overblik.

Top-10 listen

Her finder du 10 forskellige grøntsager, frugter og proteinkilder, samt deres næringsindhold og de vitaminer og mineraler, der er mest af i den enkelte fødevare.

Top 10 Grønsager

  1. Rosenkål (62 kcal, 0,6g pro, 4,1g fibre­ (A, B, C, folat, calcium, jern, zink, jod, natrium))
  2. Grønkål (73 kcal, 4,7g pro, 6,2g fibre­ (A­, B, folat, C­, calcium­, jern­, zink, jod &natrium))
  3. Broccoli (52 kcal, 5,3g pro, 3,4g fibre­ (A, B, C, calcium, jern, zink))
  4. Spidskål (31 kcal 2,1g pro, 1,9g fibre (A, B, folat, C, calcium, jern, zink , jod & natrium))
  5. Blomkål (33 kcal, 2,4 g pro, 2,2 g fibre (A, B, folat, C, calcium, jern, zink, jod og natrium))
  6. Hvidkål (35 kcal, 1,2g pro, 2,3g fibre­ (A, B, folat­, C, calcium­)
  7. Kinakål (20 kcal, 1,3g pro, 1,2g fibre (A­, folat, C, calcium­)
  8. Tomater (30 kcal, 0,7g pro, 1,4g fibre (A, B, folat, C, calcium, jern, zink, jod & natrium))
  9. Spinat (30 kcal, 2,6g pro, 1,9g fibre (A­, B, folat, C, calcium, jern­, zink, jod & natrium))
  10. Gulerødder (43 kcal, 0,7g pro, 2,3g fibre (A­, B, folat, C, calcium, jern, zink, jod & natrium))

Top 10 frugter og bær

  1. Appelsin (57 kcal, 0,9g pro, 2,1g fibre (A, folat, C­, calcium, jern, zink & jod))
  2. Grapefrugt (47 kcal, 0,9g pro, 1,4g fibre (A, folat, C­, calcium, & natrium))
  3. Blåbær (55 kcal, 0,7g pro, 2,8g fibre (A, C, calcium, jern, jod & natrium))
  4. Hyben (94 kcal, 0,6g pro, 6,1g fibre­ (A­, C­, calcium, zink, natrium­))
  5. Passionsfrugt (119 kcal, 2,2g pro, 11g fibre­ (A­, C, calcium, jern­, natrium­))
  6. Granatæble (76 kcal, 1 g pro, 0,6g fibre (A, B­, C­, calcium, fosfor, magnesium & natrium))
  7. Brombær (52 kcal, 1,4g pro, 4,3g fibre­ (A, folat, C­, calcium, jern, jod & natrium))
  8. Hindbær (64 kcal, 1,5g pro, 4,4g fibre (A, folat, C, calciun, & natrium))
  9. Kirsebær (58 kcal, 1,4 g pro, 1,3g fibre (A, folat, C & calcium))
  10. Avokado (187 kcal, 1,9g pro, 13,1g fedt, 5,2g fibre (A, B, folat­, C, calcium jern­, zink))

Top 10 Proteiner

* for okse-, svine-, og kyllingekød er proteinindholdet beregnet ved et gennemsnit at de forskellige udskæringer, der kan derfor være en variation på +/- 3-5 gram. For fisk gælder det samme, her blot variation i form af art.

  1. Røde linser 27 g
  2. Grønne linser 26 g
  3. Tun i vand 25,2 (fersk tun 27,5g)
  4. Kyllingekød* 22g
  5. Fisk* 20,8g
  6. Brune bønner 18,9g
  7. Æg 12,1g
  8. Æggehvide 10,1 g
  9. Oksekød* 22 g
  10. Svinekød* 18 g

Del dette indlæg

Del på facebook
Del på linkedin
Del på email

FÅ 7 TIPS TIL AT KOMME SUNDT

OG LETTERE IGENNEM HVERDAGEN

Tilmeld dig

mit nyhedsbrev

Scroll til toppen