Müslibarer er næsten som slik pakket ind i en “sund” indpakning

IMG_3071

Jeg ved godt, at mange af jer godt ved, at müslibarer selvfølgelig ikke er sunde!  Og at de nok i virkeligheden, minder mest om slik.

Alligevel er mit indtryk, at mange køber dem i god tro og tænker, at det nok alligevel er lidt bedre end slik. Og det er der måske en lille smule om, for müslibarer indholder eksempelvis mere kostfibre og protein end det meste slik gør. Men dermed ikke sagt at det er et godt mellemmåltid eller en sund lille snack.

Jeg har købt 6 forskellige barer, nogle uden sukker, nogle med kunstigt sødestof og andre helt almindelige. Vægten for sådan nogle müslibarer ligger på mellem 25-30 g med en gennemsnitlig vægt på 30g.

Det gennemsnitlige næringsindhold for en müslibar på 30 g. er:

123 kcal, 7 g sukker, 3,6 g protein, 5,4 g fedt og 3,8 g kostfibre

Til sammenligning indholder samme mængde Snickers; 145 kcal, 11 g sukker, 2,6 g protein og 6,8g fedt. Kostfibre fremgår ikke af varedeklarationen. 

Den “store” forskel på 30 g Müslibar og 30 g Snickers er altså:

22 kcal, 1,4 g fedt, 4 g sukker og 1 g protein og så får du selvfølgelig hele 3,8 g kostfibre ved at spise en müslibar, som er det samme som i et stykke rugbrød.

Jeg kan finde mange andre og langt bedre alternativer til et mellemmåltid og vil selv, til hver en tid, vælge en snickers, hvis det var fordi jeg havde lyst til noget lækkert.

Men det er jo blot min holdning.

Scroll to Top