Skyr-topping og Müsli

muslislik,lilla,skyrfrysetørret

Jeg bliver simpelthen så overrasket og forarget nogle gange, når jeg opdager nogle nye produkter, som jeg i den grad synes “snyder” forbrugeren eller føre os bag lyset. Lidt lige som mit sidste indlæg, omkring müslibar, som jeg jo også synes “snyder” os lidt.

Nu er jeg faldet over skyr-topping, som i mange forretninger står sammen med, eller meget tæt på morgenmadsprodukterne eller de tørrede frugter. Det ser super delikat ud, lækker indpakning i glas og med fint farverigt mærkater “Vild med Yoghurtcrunch med blåbær” -se billede med de 3 glas. Lækkert? – uden tvivl! Farverigt til en kedelig portion skyr – uden tvivl! Super nemt? – ingen tvivl. Fuld af sukker – uden tvivl! Som det ses på billederne med de to portioner skyr med havregryn og topping, får man den sammemængde sukker om man vælger yoghurtcrunch eller Pingvin blanding. Jeg tror nu nok mine unger ville glo lidt, hvis de fik den portion med slik på til morgenmad. Men helt ærlig, forskellen er ikke stor, udover der selvfølgelig er flere E-numre i Pingvin bladningen.

I første omgang beregnede jeg blot hvad 2 spsk. af de lilla Yoghurtcrunch med blåbær indholdt og tænkte, ja, jooh, det er vel ikke så slemt. Det er ligesom en god teske sukker. Men så ved et tilfæde kom jeg til at sammenligne med en pose slik og fandt faktisk at der ikke var nogle synderlig forskel. Der var slik vs. frysetørretflere kostfibre i Yoghurtcrunch og en smule mere protein i, til gengæld var der en smule flere kalorier i, sammenlignet med slikposen.

I min iver efter at se, hvad producenterne ellers fylder i vores morgenmadsprodukter, tog jeg lige et hurtigt kig på nogle forskellige müsli-produkter og kan kun sige: Hold tungen lige i munden når i vælger jeres müsli….der kan være langt mellem snapsene.

Karen Volf er lige kommet ud med to meget fornuftige Granola-produkter – en med jordbær og en med hindbær og solbær. Og sjovt nok, er disse to produkter super fornuftige og smager tilmed lækkert. De er faktisk lange bedre ernæringsmæssigt end Urtekrams organiske müsli med fiber & daddel rugmüsli.

Det ER virkelig svært at gennemskue de mange forskellige fødevarer vi kan vælge imellem og mit råd må være: “Hold jer til de mindst forarbejdede fødevarer”, så er chancen for at blive “snydt” da i det mindste mindre.

Scroll to Top