burger

Tømmermænd & det store kalorieregnskab

Vi kan vist allesammen godt være enige om, at det er top-nederen at have tømmermænd.

Man vågner næste dag, efter en super sjov middag eller våd tur i byen, og fra at have været hurtig og smart, er man nu små-ynkelig, langsom og træt.

Alkoholen er forbrændt og tilbage er der kun fæle tømmermænd, der skriger på at blive fodret med alverdens gust i form af fritter med ekstra mayo, pizza med dressing og chips med dip. Samtidig med en voldsom trang til alt det fede og saltede mad, begynder tømmermændene også at vise sit sande jeg i form af:

hovedpine, voldsom tørst, maveonde, mathed, kvalme, træthed og humørpåvirkninger . Alt i alt symptomer, som er så anstrengende, at man intet kan stille op andet end at forsøge at overleve til næste dag.

De fysiologisk årsager til dette voldsomme ubehag skyldes for det første dehydrering, da alkohol virker vanddrivende og det bliver jo bestemt ikke bedre, hvis man kaster op. Den frygtelige hovedpine og kvalme, kan opstå pga. uhensigtsmæssige affaldsstoffer og at der under nedbrydningen af alkoholen, dannes en lille mængde giftigtstof (acetaldehyd)  som giver det fysiske ubehag. Sidst men ikke mindst, kan alkohol også påvirke mavesækken med en voldsom ubehagelige irritation og give mavepine eller diarré.

DET STORE KALORIEREGNSKAB

Det er på mange måder ikke helt gratis at feste eller drikke alkohol, for det tæller tungt i det endelig kalorieregnskab. Alt efter hvor meget man drikker, “koster” en festlig aften nemt 750-2000 kcal alene i alkohol, hvilket er pænt meget – særligt hvis man samtidig er på diæt og gerne vil tabe sig.

Hvis man så næste dag, yderligere propper sig med kalorier, fordi man er ramt og små-ynkelig, ja så er det pludselig to dage med et højt indtag af unødvendige kalorier og kan betyde en del for ens vægttabsforløb.

Nu er jeg selv glad for socialearrangementer og festlige indslag og synes derfor ikke, det er noget, man skal gå glip af eller nødvendigvis nedprioritere (kommer selvfølgelig an på omfanget) blot fordi, man er på kur eller vil holde den slanke linje.

MEN man kan godt beherske sig næste dag og vælge nogle fornuftige og lettere tømmermandsløsninger.

Men hvad kan man så gøre og spise som ikke er SÅ uartigt, men som alligevel tilfredsstiller det indre salt-monster?

Vand, vand og atter vand. En variation af vand kunne være danskvand, men altså vand således at væskebalancen kan komme i orden igen.

Med få ingredienser og meget lidt forberedelse, kan man hurtig tilberede et lækkert måltid, fuld af smag og som tilfredsstiller ens lyst til junk. Det handler blot om at vælge noget, der ligger tæt på det vi søger i junk-food – altså smag, salt og snask.

TORTILLA WRAPS MED OST OG OKSEKØD.

Det tager 10 minutter at tilberede og er super lækkert. Man skal blot købe: hakket oksekød, cremefraiche 9%, salat, 1 stk. avokado, revet ost, bønner, lidt grønt og wraps.

Energiindhold i et stk. 400 kcal, 12 g protein, 46g kulhydrat og 13g fedt. Til sammenligning indholder en Big Mac 509 kcal, 27g protein, 42g kulhydrat og 26g fedt. Det lyder måske umiddelbart ikke af den helt store forskel, men sundhedsværdigen er langt større i det hjemmelavede mad end det du køber på McDonalds….og kan du købe en enkelt burger uden fritter og cola?!?

VIETNAMNESISKE FORÅRSRULLER ELLER FRISKE FORÅRSRULLER

Det kan også gøres vanvittig let! Hvis du blot har pandekager af rispapir, sød chili og soja som fast del i dit køkken. Ja så behøver du faktisk KUN at købe en måltidssalat med rejer og måske en lille pose peanuts samt 1 stk. avokado. VUPTI så har du lækre ruller, der tilfredsstiller din lyst til salt. Energiindhold i 2 stk. 299 kcal, 12g protein, 47g kulhydrat og 14g fedt. Det er ca. 900 kcal mindre end en pizza fra det lokale pizzaria.

ÆGGEHVIDEWRAP MED KARRYCREME, KYLLING OG OVENBAGTE TOMATER

Det er også super nemt og hurtig, at lave denne kalorielette wrap – og den smager skønt! Til én wrap plejer jeg at bruge ca. 3 almindelige æggehvider og 2-3 pasteuriserede æggehvider samt ca. 1 spsk. mel. Dette steger jeg så på panden i lidt smør.Karrycreme består af hytteost 1,5% rørt med karry, salt og peber. Hvis ikke man lige har nogle ovenbagte tomater ( som i øvrigt er super nemt at lave, hvis man har 3-4 timer altså) kan man bruge soltørret eller semi-dried tomater. Det der er godt ved disse tomater er, at de er rigtig smagsfulde og derfor er gode til tømmermænd. Kyllingstrimlerne kan man købe færdiglavet, så heller ikke der behøver det at være besværgeligt eller tage tid. Kalorieindholdet i en wraps er 237 kcal, 33g protein, 12g kulhydrat og 5,5g fedt. Det er 335 kcal mindre kalorier end en Crispy chicken & bacon wrap fra McDonalds der indholder 572 kcal.

Det er blot et par enkelte bud, på hjemmelavet nemt mad dagen derpå. Prøv det næste gang du skal ud, vær lidt forberedt og køb ind, så behøver det ikke være så besværgeligt eller kedeligt…..eller “koste dyrt” i det store kalorieregnskab:-)

Scroll to Top